Historier fra frivillige

Middag på tværs: Leonie Machozi

4b Leonie MachoziHvad er du med i?

Middag på tværs – og ind imellem cafeen på Modtagecentret.

Hvorfor?

Da jeg selv kom til Danmark som flygtning, fik jeg hjælp til integration fra frivillige. Kommunen lærer mig jo ikke at lave frikadeller! Nu vil jeg gerne give det videre og selv være frivillig for nye danskere.

Hvad får du ud af det?

Jeg bidrager til fællesskabet – og jeg får selv noget ud af at være sammen med danskere. Jeg lærer om dansk kultur. Jeg får opskrifter på dansk mad.  Jeg lærer mere sprog. Og vi hilser på hinanden i byen. Det er vigtigt at skabe relationer.


Venskabskontakt

Venskabskontakt Karen og Henrik JensenFamilien Jensen er venner med en syrisk familie.

”Det er en form for næstekærlighed”, siger Karen Jensen, ”den skal man vise i handling i stedet for bare at fortælle om den.”

”Vi mødes cirka en gang i måneden – hjemme hos hinanden eller på tur.

”Det går begge veje”, siger Henrik: ”Vi lærer af hinanden – det er utrolig spændende at få indblik i en anden kultur. Vi har hver vores religion, og vi har et fællesskab og forståelse for hinanden i det at tro, selvom det ikke er den samme tro.

Begge familier har tre børn og de leger, ler og lærer når de er sammen.


 

Fælleskirkeligt Integrations Netværk i Haderslev

Videre til værktøjslinje